BEA indkalder til den årlige generalforsamling!
Vi er meget interesseret i at høre fra jer alle sammen, derfor inviteres I alle til denne generalforsamling.
Vi ser selvfølgelig også frem til at høre fra gamle som nye studerende, der er interesseret i at være en del af den nye bestyrelse. Vi søger ildsjæle der er engagerede i deres arbejde og som virkelig ønsker at lægge frivillige timer i at gøre universitetslivet nemmere for alle vores studerende. Vi er en stadig voksende forening og stræber hvert år efter at lave bedre og mere målrettede arrangementer for de studerende.
Vil DU gerne være en del af et team, som konstant får mere erfaring på CV’et, som bygger et større netværk op og som giver plads til innovation, kreativitet og målrettethed, så skriv en mail til FORMAND@BEA.SDU.DK, med navn, studieretning, årgang, og en lille smule om hvorfor du ønsker at blive en del af bestyrelsen.
Vi leder derudover efter frivillige til at hjælpe med fester og andre arrangementer. Hvis det har interesse, så skriv også til formand@bea.sdu.dk.
VÆR opmærksom på at det kun er BEA medlemmer, som har stemmeret til generalforsamlingen!
Lokale vil blive offentliggjort senere.
Og HUSK! Der vil være snacks og sodavand under mødet, og efterfølgende pizza.
Vi ses
med venlig hilsen
Den nuværende BEAstyrelse
Dagsordenen (med forbehold for ændringer):
Velkomst
Registrering af fremmødte
Valg af dirigent og referent
Formandens foreløbige årsberetning
Forslag til vedtægtsændringer
Valg af kandidater
Valg af suppleant
Forslag fra medlemmerne
Eventuelt
Generalforsamlingen sluttes