BEA er en studenterforening på Syddansk Universitet for HA- og Cand.merc uddannelserne med det primære formål at forstærke studiemiljøet på de erhvervsøkonomiske uddannelser. Dette gør vi blandt andet ved at stable arrangementer på benene, som gør det nemt og enkelt for studerende på kryds og tværs af de udbudte linjer at netværke og skabe bedre kommunikation mellem studerende. Vores forskellige udvalg arbejder altid benhårdt for at kunne tilbyde de bedste arrangementer, faglige indslag og fester for vores medlemer og de bedste rus- og introforløb til nye studerende. Alt dette gøres bl.a. i samarbejde med vores faste samarbejdspartnere, fagforeningen Djøf og a-kassen CA.

På vores hjemmeside kan du altid holde dig opdateret omkring de ting og arrangementer, som er aktuelle netop nu. Desuden kan du finde generel information om foreningen og alle vores udvalg. Hvis du er HA-, Cand.merc.- eller Cand.merc.aud.-studerende giver et medlemskab af BEA med andre ord det bedste fundament for at få lidt ekstra ud af netop din uddannelse.

Er du interesseret i at vide mere om BEA, fortæller to af vores bestyrelsesmedlemmer om foreningen i videoen nedenfor.